Den helt nye, forenklede software til punktskybehandling

Faheem Khan fortæller om branchens mest pålidelige platform til punktskyregistrering

Leica_Cyclone_Expert_Insights_Teaser_2480x750

Smartere registrering, samarbejde og visualisering – den nye version af Leica Cyclone er udviklet til at forbedre brugernes oplevelse ved at forenkle og forbedre behandlingen af punktskyer. Faheem Khan, VP for forretningsudvikling hos Leica Geosystems, fortæller om sit syn på den nye, brancheførende software til behandling af 3D-punktskyer.

Hvad gør den nye version af Leica Cyclone til noget særligt?

I branchen anses Leica Cyclone for at være den mest pålidelige platform til punktskyregistrering. Med den nylige lancering af Cyclone REGISTER 360 har vi yderligere styrket vores position på markedet og håndteret nogle vigtige flaskehalse, der forhindrer en bredere indførelse af teknologi til behandling af 3D-punktskyer. Eksempler på disse flaskehalse er lang behandlingstid, manglende automatisering, manglende funktioner til kvalitetskontrol og selve kompleksiteten af opgaven. Med Cyclone REGISTER 360 er registreringen op til 20 gange hurtigere med en enkel træk og slip-funktion, og kvalitetsstyringen er bygget ind i kernen af produktet. Mindst lige så vigtig er brugerens oplevelse. Brugerne kan starte registreringen i deres ønskede lokale sprog og fremstille færdige leverancer ved hjælp af moderne, visuelle og enkle workflows.

Hvilke nye funktioner er der kommet i Leica Cyclone?

Leica Cyclone REGISTER 360 og Cyclone Cloud (TruView)-tjenesterne er de to største tilføjelser til Cyclone-produktserien. Her er den fælles softwarearkitektur og forbindelsesmulighederne i løsningen et vigtigt aspekt. Det gør det muligt for brugeren at implementere én gang og bruge funktionerne i mange andre programmer. Ud over de rent teknologiske forbedringer er der tilføjet vigtige funktioner til produktserien, herunder:

  • Mulighed for at gennemføre registreringen – fra dataimport til nøglefærdig plan – med et enkelt tryk på en knap
  • Muligheden for at implementere TruView Enterprise som en administreret tjeneste fra Leica Geosystems på under et minut
  • Muligheden for at fremstille registreringsrapporter for at sætte en ny standard i branchen
Hvilken værdi og hvilke fordele får brugerne fra de nye funktioner i Leica Cyclone?

Vores forbedringer af Cyclone retter sig mod tre primære mål:

  • Reducere kompleksiteten i produktet og gøre behandling af scanningsdata så nem som muligt
  • Forbedre hastigheden i de aktuelle workflows betydeligt og automatisere processer
  • Levere løsninger i de segmenter, som vores kunder arbejder i – lige fra offentlig sikkerhed til anlægsteknik
Hvilke tendenser i branchen og hvilke behov hos kunderne har fået dig og dit team til at lave en ny version af Leica Cyclone?

Vi ser et stigende antal "ikke-traditionelle" fagfolk træde in på arenaen for 3D-laserscanning. Derfor blev det klart for os, at vi var nødt til at tilpasse vores produktportefølje, så disse nye brugere kan levere professionelle resultater. Det er Cyclones løfte til nye kunder. Samtidig har de eksisterende kunder haft et stærkt ønske om, at vi automatiserer og forbedrer vores workflows, for at de kan gøre tingene enkelt og hurtigt. En anden drivkraft – ud over vores mål om enkelhed – var at tilbyde pakker på andre sprog end engelsk, efterhånden som vi får større udbredelse på nøglemarkeder som f.eks. Kina og Japan.

Hvordan vil du beskrive oplevelsen og udseendet af den nye Leica Cyclone?

Designet af brugeroplevelsen (UX eller User Experience) og selve udseendet af Leica Cyclone er anderledes end vores tidligere generation af produkter. Det er resultatet af brugbarhedsundersøgelser og workshops med professionelle konsulenter, der lever og ånder for UX, og som leverede afgørende bidrag til projektet. Den nye UX i Cyclone har til formål at være problemfri, enkel og nyttig for vores kunder, der bruger vores produkter hver eneste dag.

Kan du beskrive den samlede oplevelse af samarbejdet i dit team med at opgradere Leica Cyclone?

Det kan virke, som om denne ændring og det nye produkt har været længe undervejs – det tog cirka 18 måneder at gennemføre vores to seneste projekter. Det var en stressende, opløftende, berigende og trættende oplevelse. Den var nødvendig og det hele værd – med andre ord var det en fantastisk rutsjebanetur. En STOR TAK til alle involverede!

Du kan få mere at vide om Leica Cyclone på: cyclone.leica-geosystems.com

Faheem Khan er Vice President for Geomatics-divisionen i Leica Geosystems. Faheem har været i software- og 3D-branchen i mere end 20 år og er ansvarlig for produktledelsen i Leica Geosystems' division for laserscanningssoftware.

Bergen County Prosecutor’s Office on the All-New Leica Cyclone REGISTER 360 for Forensic Application

Empowering users to bring people back into the crime scene

Bergen County Prosecutor’s Office on the All-New Leica Cyclone REGISTER 360 for Forensic Application

Empowering users to bring people back into the crime scene

Leica Cyclone - Smarter Registration, Visualisation, Collaboration

Learn more about how to fuse the real and digital worlds, with an integrated user experience.
Learn more about how to fuse the real and digital worlds, with an integrated user experience.