Rambøll har altid en laserscanner med i værktøjskassen

Ramböll_1_XLarge

Ramböll_1

Feltarbejde med et automatiseret workflow som blandt andet automatisk registrere scanningerne til én samlet punktsky, der kan importeres i eksempelvis CAD-programmer

En 3D scanning er blevet en naturlig del af mange forskellige arbejdsprocesser i ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomheden Rambøll

 

- Det er det nye kamera. Først tog man polaroid, nu tager man 3D scanning.

- Der er ikke noget marked, som Rambøll er aktiv i, hvor 3D scanning ikke er en del af værktøjskassen. Det er ikke kun byggeri, det er også energi, infrastruktur og medicinalbranchen. På den måde har vi en sjov hverdag, forklarer Frederik Marthedal Christiansen, afdelingsleder Data & Technologies Rambøll.

Rambøll rådgiver og stiller kvalitetskrav til scanningen, og 3D modellen bliver efterfølgende givet videre som et kvalitetsgrundlag i det videre projektforløb - eksempelvis foretages en 3d scanning, hvis en boligblok skal renoveres, og der ikke eksisterer andet materiale end nogle gamle 2D tegninger.

- De fleste kender den afstandsmåler, som håndværkere måler op til et nyt køkken med. Det er i princippet det samme - bare 2 millioner gange i sekundet. Alle de mange scanninger bliver så bundet sammen som en punktsky, der bruges til at lave en 3D model, som vi afleverer. Modellen giver en forståelse af, hvordan ser ud på byggepladsen, boligblokken, kontoret eller hvor det nu er.

- Du får næsten en 1 til 1 præsentation af de faktiske forhold i 3D, og det er et rigtig godt datagrundlag, der giver en masse værdi senere - for eksempel, når du senere skal bestille materialer, så kan du se, hvis der mangler en væg, eller der er bygget en væg, så du ikke får bestilt for meget, siger afdelingslederen.

Ramböll_2

Analysearbejdet kan foretages i felten med Leica's 3DR Touch App.

Et retvisende billede

3d modellen bliver brugt af Rambøll selv i det videre forløb, eller den kan blive et fælles datagrundlag i et samarbejdet med entreprenører. Den kan også blive et kommunikationsværktøj, hvor den bliver "gamificeret", så det med et par VR-briller er muligt at bevæge sig rundt i rummet.

- 3d scanningen kommer virkelig til sin ret for bygninger, hvor projekteringsgrundlaget ikke er retvisende. Bygherren får et retvisende billede af, hvordan bygningen ser ud i dag i forhold til dengang, den blev bygget, og det hjælper med den videre projektering, siger Peter Kjær, bygningskonstruktør og konsulent hos Data & Technologies Rambøll.

- Mange tror, at deres bygning er 90 grader alle steder, men når man opmåler, finder man ud af, at væggen slår sig et sted, eller bygningen har sat sig et par centimeter i det ene hjørne, siger Peter Kjær.

En kommune kan bruge 3D modellen til at se, hvordan bygninger faktisk ser ud i dag, hvis der for eksempel stilles krav til bygningens brandsikkerhed eller beredskabsplaner skal godkendes.

Nogle gange vil kommunen ikke kunne bruge de oprindelige tegninger, fordi de ikke er blevet løbende opdaterede.

- Der skal være et opdateret tegningsmateriale, før der er et retvisende grundlag at lave beredskabsplaner på. Her kommer 3D laserscanning ind, når vi tegner hele bygningen op digitalt, forklarer Peter Kjær.

3D modellen giver det rigtige billede af for eksempel bygningens flugtveje, bredden af gangarealer, vægges placering, og om loftet er lukket godt nok af, så branden ikke kan brede sig.

 

Ramböll_3

En punktsky er laserscanningsdata, som viser en digital virkelighed i form af punkter. Punktskyen bruges som et digitalt grundlag i byggeriets faser for at forstå virkeligheden ned til +/-2 mm tolerance.

Modeller til senere brug

Andre gange kan det være et spørgsmål om blot at finde ud af, hvor mange kvadratmeter der er i bygningen. Det kan være pensionsselskaber eller staten, som ønsker at kende antallet af kvadratmeter i en bygning for at kunne beregne prisen for udlejning.

- Det er nogle gange simple ting, der sætter gang i det, og det er selvfølgelig umiddelbart en omkostning af få en 3D model, men det er et superstærkt værktøj at have på langt sigt, så pengene skal nok blive hentet ind igen, siger Frederik Marthedal Christiansen.

For eksempel er det muligt at trække data fra 3D modellen, hvis der senere skal ske ændringer i indretningen, eller der skal ske en miljøsanering. Så er det muligt eksempelvis at se, hvor mange kvadratmeter vægge, der er malet med PCB maling og beregne en pris på saneringen.

Rambøll hjælper bygværksejere med rådgivning om 3D scanningen og hvordan 3D punktskyen bruges aktivt - og leverer derudover i mange tilfælde også klassiske ingeniør rådgiver ydelser.

Ramböll_4

Arbejdet med laserscanning sker i et risikominimeret miljø både i felten og på kontoret. Data, som laserscanneren producerer, er af højeste præcision, og de skaber et digitalt grundlag, som bruges til at forstå, hvordan virkeligheden ser ud. Rapportering af kvalitet af data sker automatisk og kan bruges til dokumentation af projektets udførsel.

Bevaringsværdige bygninger

En særlig begivenhed satte gang i 3D overvejelser i flere danske kommuner.

Da Notre Dame katedralen i Paris brændte i 2019, opdagede de franske myndigheder efterfølgende, at der ikke umiddelbart fandtes opdaterede tegninger at genopbygge katedralen efter.

Til alt held viste det sig, at en kunsthistoriker nogle år tidligere havde fået stedet 3d scannet, og dataskyen herfra blev en vigtig nøgle i genopbygningen.

- Det er gået op for flere, at meget bevaringsværdigt byggeri har vi kun ældre tegningsmateriale på. Vi har ikke noget digitalt og slet ikke i en god nok kvalitet til at kunne restaurere eller genopbygge efter det, siger Peter Kjær.

Rambøll hjælper nu kommunerne med at få 3D scannet specielle bevaringsværdige bygninger.

- Vi hjælper med at skabe et datagrundlag af høj kvalitet, og så lægger kommunen det i skuffen og håber aldrig at få brug for det - eller måske bruge det engang om nogle år til en renovering, siger Frederik Marthedal Christiansen.

Ramböll_5

Data fra laserscanning bruges som et digitalt grundlag for BIM arbejdet. Særligt geometriske analyser og kollisionskontroller er værdifulde opgaver i et projekt, som kan udføres automatisk ved brugen af punktskyerne. En sammenligning mellem en 3D CAD model og en punktsky giver værdifuld indsigt i om projektet overholder givne krav.

På plads i produktionen

Også i produktions- og pharmaindustrien finder 3D scanninger anvendelse.

Det er ikke altid helt enkelt at få nye maskiner ind i produktionsområdet og her hjælper en 3D scanning med at sikre mod overraskelser undervejs.

- Vi måler området præcis op og trækker data ud, så vi kan se, om maskinen faktisk kan komme ind, og om der er plads til den i produktionsområdet, og hvordan den tilkobles, siger Peter Kjær.

Ramböll_6

Punktskyer er det perfekte digitale grundlag for ethvert arbejde i CAD programmer. Punktskyerne giver ikke blot en omfangsrig og præcis model men leverer også en komplet visuel og geometrisk repræsentation af virkeligheden, som gør selv de mest udfordrende designprocesser enkle. Rør-, el- og ventilationssystemer er ikke længere tidskrævende på grund af deres særlige geometriske former, men kan nu automatisk modelleres ved hjælp af Leica's standard vækrtøjer; Cyclone Register360, Cyclone Cloudworx og Cyclone 3DR.

Alle rammer skiven

- Det er for en lille pris et effektivt værktøj. Vi oplever tit, at når 3D scanning kommer for sent eller aldrig kommer ind i et projekt, så bliver der taget forkerte valg, som har økonomiske konsekvenser for projektet.

3D scanninger kan give bedre kommunikation mellem forskellige faggrupper, fordi alle skyder inden for samme skive, der er mindre materialespild og en mere effektiv projektering og byggefase. siger Peter Kjær, Data & Technologies Rambøll.

 

 


Kontakta Leica Geosystems

Hitta dina kontaktpersoner på Leica Geosystems för frågor om försäljning, support och teknisk service.