Leica Geosystems fortsætter sit fokus på sikkerhed på byggepladser med den nyeste personalarmteknologi
Leica iCON PA10 øger sikkerhed på byggepladsen og mindsker risiko for kollision og potentielle ulykker
(HEERBRUGG, Schweiz, 11. marts 2020) – Leica Geosystems, en Hexagon-virksomhed, annoncerer personalarmsystemerne, Leica iCON PA10, der øger sikkerheden ved at advare og modvirke ulykker, når maskiner og personer på byggepladser og i mineområder kommer i tæt kontakt med hinanden.
iCON PA10 er en personalarmenhed, der opretter flere zoner med op til 50 meters rækkevidde med konfigurerbare advarsler omkring en maskine. Teknologien advarer maskinfører og fodgængere ved hjælp af visuelle, hørbare og vibrerende alarmer for at undgå potentielle ulykker.
"Teknologien fungerer som et forvarslingssystem til vores maskinførere," udtaler Tague O'Callaghan, seniorlandinspektør hos Bitumill, som har afprøvet iCON PA10 på byggepladsen. "Vi har set, at maskinførerne hele tiden er opmærksomme på, hvor medarbejderne og andet udstyr er, og at de kan handle på forhånd for at minimere ulykker."
Forenklet rapportering på ét sted
Data fra personalarmsystemerne, iCON PA10, kan automatisk rapporteres via Leica ConX for at opfylde regler og krav til arbejdsmiljø og sikkerhed.
"Sikkerheden er blevet vigtigere i byggebranchen, ikke kun som en effekt på bundlinjen, men også af hensyn til medarbejdernes velfærd og byggepladsens kvalitet," udtaler Tommi Kauppinen, innovationschef hos maskinstyringsdivisionen i Leica Geosystems. "Leica iCON PA10 blev udviklet med netop dette i tankerne. Efter en række samtaler og undersøgelser på adskillige byggepladser tog vi alle forholdsregler i betragtning for at udvikle denne teknologi til hindring af kollisioner og forbedring af personsikkerheden."
Kontakt:
Communications Team
Leica Geosystems AG
CH-9435 Heerbrugg
Schweiz
media@leica-geosystems.com




