Leica iCON iCT30 - afsætningsværktøj til byggeri

Højtydende afsætningsværktøj til brug i bygge- og anlægsbranchen

Den øgede kompleksitet i byggeprojekter og den stadigt stigende tendens til digitalisering og Building Information Modelling (BIM) i byggebranchen gør digitale afsætningsmetoder og -processer uundværlige. For at gøre det lettere at skifte fra traditionelle analoge målemetoder til moderne digitale afsætningsteknikker har Leica Geosystems udviklet det brugervenlige afsætningsværktøj Leica iCON iCT30, så alle byggepladser kan få glæde af digital og automatiseret afsætningsteknologi.

Afsætningsværktøjet iCON iCT30 i kombination med den branchespecifikke Leica iCON build-feltsoftware er en brugervenlig løsning til en god pris, der øger produktiviteten ved at minimere arbejdstiden og fejl, samtidig med at præcisionen og hastigheden øges.

Med iCON iCT30 kan brugerne:

  • Skifte fra traditionelle analoge afsætningsmetoder og nemt tage moderne digital afsætning i brug
  • Øge produktiviteten takket være énmandsbetjening af ICON iCT30
  • Afsætte linjer af forskellige typer fundamenter, strukturer og ydersider af bygninger
  • Afsætte indvendige gipsvægge og isoleringsinstallationer
  • Foretage MEP-opmåling af ophængssteder til HVAC og kanalarbejde, indsatser og åbninger til plademetal
  • Foretage automatisk opmåling af punkter på gulv eller loft samt linjer til væggennemføringer af rør
  • Effektivt foretage as-built-kontrol og kontrolmålinger af vertikale konstruktioner

Med en målerækkevidde på op til 80 m og en vinkelnøjagtighed på 9" kan iCT30 imødekomme de fleste krav til afsætningsopgaver. Glem alt om forstyrrende elementer som f.eks. refleksioner, forstyrrelser af sigtelinjen eller forhindringer, der sinker afsætningsprocessen. iCT30 er særligt udviklet til at kunne klare vanskelige byggeforhold.

iCON iCT30 er udstyret med:

  • Tastatur med 4 knapper til enkel betjening
  • Prismesøgning med AutoSearch
  • Den mest stabile prismelås til afsætningsværktøjer
  • Skræddersyet iCON build-software med strømlinet brug af korrekt viste modeller i IFC-format
  • Teleskop for at sigte nemmere

Vælg en digital løsning


Erstat de traditionelle opmålingsmetoder med ny, moderne og brugervenlig teknologi. iCT30 giver jer muligheden for at skifte fra traditionelle analoge opmålingsmetoder såsom tape, blylodder og snore til moderne digitale opmålingsmetoder. Omdan nemt komplekse bygningsdesign til virkeligheden med afsætningsværktøjet Leica iCON iCT30.

Skræddersyet til bygge- og anlægsbranchen


Leica iCON build-feltsoftwaren er blevet designet specifikt til bygge- og anlægsbranchen. Softwaren tilbyder strømlinet brug af korrekt viste modeller i IFC-format, hvilket giver operatøren mulighed for nemt at arbejde med modellen direkte i felten.

Maksimal oppetid


Afsæt og mål flere punkter pr. dag. iCT30 er udstyret med den bedste prismelås til afsætningsværktøjer for at beskytte mod interferens fra udefrakommende refleksioner.

Nem sigtning


Det integrerede teleskop forenkler og optimerer reflektorløse afsætningsopgaver og sigtning mod bestemte punkter.

Kontakt Leica Geosystems

Find din lokale kontaktperson i salg, support og teknisk service.

Leica iCON iCT30 - afsætningsværktøj til byggeri

Brugervenligt afsætningsværktøj, der leverer automatiseret afsætningsteknologi til en hvilken som helst byggeplads.