Leica Geosystems og Doosan præsenterer et nyt Leica-Ready-kit til fabriksmontering

Nyt Leica-Ready-maskinstyringskit fås til fabriksmontering til DX255LC-5-gravemaskinen via Doosan Smart Solutions

(HEERBRUGG, Schweiz, 1. december 2020) – Leica Geosystems, som er en del af Hexagon, og Doosan, som er førende i branchen inden for udvikling, produktion og markedsføring af entreprenørmaskiner, annoncerede i dag et nyt Leica-Ready-fabrikskit til Doosan DX255LC-5-gravemaskinen med den nye semi-automatiske gravefunktionalitet.

Leica Geosystems arbejder konstant med at udvikle løsninger for at kunne levere brugervenlige værktøjer, så entreprenører kan øge oppetiden, effektiviteten og sikkerheden ved at automatisere bestemte funktioner. Automatisering af gravemaskiner kan f.eks. øge produktiviteten, nøjagtigheden og mindske både træthed hos maskinføreren og brændstofforbruget.

"Automatisering inden for flere forskellige områder af entreprenørmaskiner har været et aktivt område for forskning og udvikling i de seneste tre årtier i branchen. Leica Geosystems har med verdens første snorefri betonudlægningssystem til automatiske 3D GNSS-dozerløsninger stået i spidsen for udviklingen inden for anlægsindustrien," udtalte Magnus Thibblin, Leica Geosystems Machine Control President.
 
Leica Geosystems har med dette i tankerne introduceret semi-automatisk funktionalitet til gravemaskiner, som resulterer i hel eller delvis automatisering af bom, skovl, tiltskovl eller tiltrotator. I kombination med andre automatiserede funktioner som f.eks. iXE CoPilot og Automatic Tool Recognition betyder det, at maskinføreren oplever mindre træthed og en højere grad af komfort i sit arbejde, hvilket kan minimere overgravning og reducere driftsomkostningerne.
 
I dag kan vi tilbyde semi-automatiske systemer til gravemaskiner, blandt andet automatisering af tiltskovl og tiltrotatorskovl, automatisk værktøjsgenkendelse og CoPilot-funktioner til at hjælpe maskinføreren med at arbejde med en mindre grad af træthed og større komfort. Den nye semi-automatiske funktionalitet til gravemaskiner giver maskinføreren mulighed for at udføre komplekse opgaver, reducere manuel styring, øge produktiviteten, hastigheden og nøjagtigheden af arbejdet, selv for mindre erfarne maskinførere, hvilket resulterer i færre overgravninger og derved reducerede driftsomkostninger," konkluderer Thibblin.

Færdigt kit til 2D- og 3D-maskinstyring med semi-automatisk funktionalitet til Doosan-gravemaskiner

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter maskinstyringssystemer fra gravemaskinekunder introducerer Doosan et nyt færdigt kit til maskinstyringsløsningerne til gravemaskiner Leica Leica iXE2 2D og iXE3 3D, som muliggør automatisering af tiltskovl eller tiltrotator på Doosans populære DX255LC-5 25,5-tons gravemaskine på larvefødder.

 

 

 

Takket være samarbejdet mellem Doosan og Leica Geosystems giver det nye fabrikskit kunderne mulighed for at bestille Doosans gravemaskiner på hjul og på larvefødder, der er klargjort til installation af Leica 2D- og 3D-maskinstyringssystemer. Leica-Ready-kittet indeholder alle de komponenter, der er behov for til at installere den nye semi-automatiske funktionalitet til DX255LC-5-gravemaskinen direkte fra Doosans fabrik gennem Doosan Smart Solutions.

"Under vores motto 'Powered by Innovation' er Doosan opsat på at udvide sit udbud af intelligente løsninger. Jeg er glad for, at vores tætte partnerskab med den førende innovator inden for intelligent byggeri, Leica Geosystems, resulterede i et nyt kit, der er klar til brug, til Leica 2D- og 3D-maskinstyringssystemer, som helt sikkert vil hjælpe vores kunder med at opnå større produktivitet og jobeffektivitet," siger Charlie Hyunchul Park, Doosan Europe CEO.
 
Kittet indeholder alle de komponenter (hovedbeslag, ledninger og sensorer), der er behov for til at sikre, at maskinen er klar til installation af maskinstyringsløsningen og den semi-automatiske funktionalitet, hvilket giver kunderne fleksibilitet til at installere det fulde system på et senere tidspunkt.
 
Leica-Ready-kittet monteres på kundernes maskiner i Doosan Customization Centre i Belgien. Gennemløbstiderne på maskinerne kan derfor reduceres, og processen sænker også arbejdsbyrden. Det er endda muligt at ændre eksisterende ordrer, helt op til nogle få dage før maskinerne sendes til kunden.
 
Fordele ved brug af maskinstyring til gravemaskiner

Maskinstyringssystemer giver maskinførere nem adgang til designflader, hældninger og justeringer på en skærm i førerkabinen. Systemerne gør brug af GNSS-, GPS-, laser- eller totalstationsteknologi eller sonisk teknologi til præcist at positionere bladet eller skovlen i realtid, hvilket er designet til at reducere materialeoverskridelser markant og forbedre entreprenørens produktivitet og effektivitet. Byggeplan og hældningsoplysninger vises i kabinen, så maskinføreren kan fuldføre jobbet hurtigere med minimal overvågning og opnå en højere grad af præcision med et lavere antal passager.

Få mere at vide om den semi-automatiske funktionalitet til Leica iXE2- og iXE3-maskinstyringsløsninger her.


 

Om Doosan

 

Du kan få flere oplysninger om entreprenørmaskiner fra Doosan på hjemmesiden: www.eu.doosanequipment.com

Kontakt:
Communications Team
Leica Geosystems AG
CH-9435 Heerbrugg
Schweiz
media@leica-geosystems.com

Referencehistorier

Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.
Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.