Nu tilbydes verdens første Liebherr gravemaskine med fabriksmonteret Leica Geosystems maskinstyringsteknologi.

Den første fabriksmonterede Liebherr gravemaskine med Leica Geosystems maskinstyringsteknologi kommer til Storbritannien.

(HEERBRUGG, SCHWEIZ, 18. februar 2021) – Leica Geosystems, del af Hexagon, har i dag annonceret det seneste fremskridt i samarbejdet med Liebherr, en af verdens største fabrikanter af entreprenørmaskiner, ved at levere den første Liebherr gravemaskine med fabriksmonteret maskinstyringsteknologi til Storbritannien for at optimere produktivitet og give kunderne en løsning, der er klar til brug direkte fra fabrikken.

Byggebranchen står over for markante ændringer, og entreprenører indfører i stigende grad nye teknologier for at lette de daglige operationer på fire vigtige områder: produktivitet, sikkerhed, mangel på arbejdskraft og samarbejde mellem kontoret og mandskabet på stedet. For at hjælpe dem, der skaber den fremtidige infrastruktur i vores verden med brugervenlige løsninger, giver Hexagon løsninger til bygge- og anlægsbranchen (gennem deres brands såsom Leica Geosystems og AGTEK), som omfatter hardware, software, cloud-tilslutning og services til udstyr og arbejde på kontoret og i marken. For at byggeprojekter kan opfylde tidsplanen, budgettet og specifikationerne, forbedrer porteføljen de vigtigste arbejdsprocesser, herunder mandskab, maskiner og materiel, og er kendt for sin jordnære integrering og anvendelse.

Gennem dette strategiske partnerskab leverer Liebherr og Leica Geosystems brugervenlige og integrerede løsninger til bygge- og anlægsbranchen, og supporterer deres kunder med en brugsklar teknologi, direkte fra fabrikken. Liebherrs førsteklasses og pålidelige gravemaskiner, sammen med Leica Geosystems' 200 års erfaring i positioneringsteknologi, yder en perfekt løsning for byggeriets professionelle aktører i deres målsætning om at øge produktiviteten i felten.

Det nylige samarbejde mellem disse to førende virksomheder inden for entreprenørmaskiner og positioneringsteknologi giver kunderne mulighed for at modtage Liebherr gravemaskiner med hjul og larvebånd (generation 6 og 8) med fabriksmonteret Leica iXE2 2D og iXE3 3D-maskinstyringsløsninger.

En verdensnyhed kommer til Storbritannien

Den første fabriksmonterede Liebherr gravemaskine med Leica Geosystems' 3D-maskinstyringsteknologi er blevet leveret til Brad-Pave i Storbritannien.

Da Paul Bradshaw, direktør hos Brad-Pave, så annonceringen af partnerskabet mellem Leica Geosystems og Liebherr kort tid efter ConExpo 2020, kontaktede han omgående sin Liebherr repræsentant, Andy Foster, for at bestille sin nye gravemaskine R 934 Litronic med fabriksmonteret maskinstyringsløsning. Bradshaw havde allerede tidligere arbejdet med to forskellige maskinstyringssystemer fra Leica Geosystems. Efter at have bestilt sin nye Liebherr gravemaskine generation 8 kan han nu drage nytte af den mest pålidelige maskine med en fabriksmonteret maskinstyringsteknologi, som han har tillid tid.

"Jeg har brugt GPS i tre år og tiltrotator i fem år, så jeg ved, at det fungerer. I en lille virksomhed skal alt fungere korrekt første gang; jeg er stor tilhænger af at have det bedste udstyr til jobbet - det er derfor jeg valgte kombinationen mellem Leica Geosystems' maskinstyringsløsning og Liebherrs nye generation af gravemaskiner," sagde Bradshaw.

Komplet styring til gravemaskiner verden over

"I den digitale tidsalder bliver uafhængighed i entreprenørarbejdet, såsom maskinstyring for jordflytningsmaskiner, stadig mere vigtig," siger Thomas Haas, Head of Product Management og i spidsen for samarbejdsprojektet mellem Liebherr og Leica Geosystems. "Gennem det strategiske partnerskab med Leica Geosystems kan vi nu tilbyde vore kunder de nyeste integrerede løsninger til maskinstyring direkte fra vores fabrik."

Liebherr gravemaskiner kan bestilles over hele Europa med fabriksmonteret maskinstyringsløsning direkte hos de lokale Liebherr forhandlere eller datterselskaber. På Liebherrs fabrik er alle teams uddannet af Leica Geosystems til at samle systemerne direkte på samlebåndene for gravemaskiner både med hjul og larvebånd.

De næste maskiner vil være til rådighed i Tyskland, Frankrig, de nordiske lande, Centraleuropa samt i Spanien.

Om Liebherr Gruppen

Liebherr Gruppen beskæftiger over 46.000 personer i mere end 130 selskaber fordelt på alle kontinenter. I 2018 opnåede Liebherr en samlet koncernomsætning på mere end 10,5 milliarder euro. Som familiedrevet teknologisk firma med aktiviteter globalt er Gruppen en af verdens største producenter af entreprenørmaskiner og er anerkendt for at udvikle teknisk avancerede og brugervenlige produkter og tjenester. Liebherr Gruppen er opdelt i elleve divisioner. Liebherr blev grundlagt i Kirchdorf an der Iller i Sydtyskland i 1949.

Om divisionen for jordflytningsmaskiner

Jordflytningsdivisionen fremstiller en bred vifte af jordflytningsmaskiner på fabrikker i Tyskland, Frankrig, Østrig, Kina, Brasilien og Rusland. Specielle maskiner til entreprenørvirksomheder og til håndtering af forskellige formål er også en del af dette forretningsområde. Jordflytningsdivisionen beskæftiger 9.460 medarbejdere og opnåede en omsætning på over 2,8 milliarder euro i 2018.

Kontakt

Liebherr
Nadine Willburger
+49 7354 80-7332
nadine.willburger@liebherr.com

Leica Geosystems AG
Reka Vasszi
Phone: +41 41 7278935
E-Mail: reka.vasszi@hexagon.com
leica-geosystems.com

Leica Geosystems – når det skal være rigtigt
Med mere end 200 års historie er Leica Geosystems, en del af Hexagon, den troværdige leverandør af førsteklasses sensorer, software og services. Ved at levere værdi hver dag til professionelle inden for landmåling, konstruktioner, infrastruktur, minedrift, kortlægning og andre brancher, der er afhængige af geospatialt indhold, er Leica Geosystems førende inden for området med innovative løsninger for at styrke vores autonome fremtid.

Hexagon er en globalt førende virksomhed inden for sensor-, software- og autonome løsninger. Vi sætter data til at arbejde for at øge effektivitet, produktivitet og kvalitet i anvendelser inden for industri, produktion, infrastruktur, sikkerhed og mobilitet.

Vore teknologier udformer økosystemer i byer og produktionsmiljøer, så de bliver stadigt mere forbundne og autonome – til sikring af en skalerbar og bæredygtig fremtid.

Hexagon (Nasdaq Stockholm: HEXA B) har cirka 21.000 ansatte i 50 lande og et nettosalg på 3,8 mia. euro. Få mere at vide på hexagon.com, og følg os på @HexagonAB.


Referencehistorier

Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.
Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.