Leica Geosystems lancerer omfattende forbedringer af sikkerhedssystem til forebyggelse af kollisioner på byggepladser

leicasafetybanner

(Heerbrugg, Schweiz, 12. oktober 2021) Leica Geosystems, som er en del af Hexagon, lancerede i dag markante forbedringer af deres modulære sikkerhedssystemer til byggepladser, Leica iCON PA10 og PA80. Tidligere var sikkerhedssystemet tiltænkt mandskabet til fods på byggepladser, men nu omfatter forbedringerne også sensoraktiverede maskiner, hvilket skaber synlighed mellem mandskab, genstande og maskinerne for at forhindre sammenstød mellem disse.

Byggepladser kan være et farligt sted at opholde sig: Tung trafik, dårlig sigtbarhed og blinde vinkler kan medføre personkvæstelser og ulykker. "Vi lever alle gennem vores sanser", siger Brad Mullis, Product Manager for Personal Alert Systems hos Leica Geosystems. "Vi ved, hvad det vil sige at se, høre og føle regnen – at ændre adfærd i overensstemmelse hermed og køre eller klæde sig anderledes på. Men dette er vores handlinger. Hvad med regnen? Hvad hvis regnen ville opføre sig anderledes i vores nærvær? Hvad hvis vores omgivelser var opmærksomme på os?

Bygge- og anlægsbranchen er blandt de tre farligste verden over, når det kommer til alvorlige personkvæstelser og dødsfald. Håndtering af disse risici var den primære motivation bag udviklingen af porteføljen med Leica iCON-sikkerhedssystemer. Den forbedrede sikkerhedsteknologi fra Leica Geosystems hjælper med at undgå ulykker på byggepladser. "Vi bestræber os på at levere løsninger, der beskytter personer, genstande og infrastruktur, men som vigtigst af alt giver flest mulige i branchen chancen for altid at se deres familier efter en hård dags arbejde", konkluderer Mullis.

Brugen af teknologi, der integrerer et antikollisionssystem med en personalarm, er nok den mest intelligente investering, som en virksomhed kan foretage for at forbedre produktiviteten og sikkerheden. Når maskinførerne og mandskabet på jorden får bedre synlighed og en højere grad af feedback, minimeres risici for personskader, ulykker og nedlukning af byggepladser. For byggepladser er sikkerhedssystemer en fornuftig investering, der sikrer, at alle kommer hjem i god behold.

En vision for blinde vinkler: Leica iCON PA10 – sikkerhedssystem med personalarm og til forebyggelse af kollisioner

Leica iCON PA10 er en enhed til mandskabet til fods på byggepladsen, der kan forebygge ulykker. Enheden giver et 360-graders overblik over gående personer omkring tungt udstyr og store maskiner. Personalarmen skaber flere zoner med en rækkevidde på op til 50 meter inklusiv konfigurerbare advarsler omkring køretøjer på byggepladsen. Teknologien kan forudsige potentielle tætte interaktioner mellem maskiner og mandskab i felten og afgiver visuel, hørbar og vibrerende alarm til både maskinførere og personer til fods for at undgå ulykker og sammenstød. Ekstra sensorer kan nemt installeres på andre genstande eller maskiner i bevægelse eller for at markere et statisk område og zoner, der skal undgås. På denne måde bliver blinde vinkler, samt de tilhørende menneskelige, driftsmæssige eller økonomiske risici, markant reduceret. Systemet kan således integreres som afgørende del af byggepladsen for at øge medarbejdernes fokus på sikkerhed og skabe synlighed mellem mennesker, genstande og maskiner.

Din maskinstyringsplatform er blevet endnu bedre: integration af Leica iCON PA80 i dit MC1-maskinstyringssystem

Brugere af den populære maskinstyringsplatform, Leica MC1, kan opnå større udbytte af deres investeringer ved at tilføje det nye sikkerhedssystem. Med integrationen af Leica iCON PA80 får maskinføreren automatisk besked på skærmen i det samme maskinstyringspanel, som de allerede bruger til betjening af maskinen. Dette skærper opmærksomheden og deres øjeblikkelige reaktion, uanset om maskinføreren befinder sig i en dozer, gravemaskine eller andet tungt udstyr, der gør brug af MC1-maskinstyringssystemet. Logning og visualisering af hændelser via cloudløsningen, ConX, er også muligt. Med rapportering og analyse kan entreprenøren således forbedre eksisterende sikkerhedsprocesser for alle.

"Når mandskabet får besked om mulige farlige situationer, og data for disse samtidig indsamles, kan vi levere sikkerhedsteknologi for både at beskytte mandskab og hjælpe med yderligere planlægning af risikostyring", udtalte Tommi Kauppinen, Chief Innovation Officer, maskinstyringsdivisionen hos Leica Geosystems. "Leica iCON PA10 og PA80 blev udviklet med netop dette i tankerne. Efter en række samtaler og undersøgelser af adskillige byggepladser tog vi alle forholdsregler i betragtning for at udvikle denne teknologi sammen med Hexagon Mining-divisionen med det formål at forebygge ulykker og forbedre personsikkerheden. Det er spændende, hvordan vores integrerede maskinstyringsplatform, MC1, udvides med flere teknologiske funktionaliteter for at gøre byggeprojekter og branchen mere effektive og produktive samt sætte fokus på sikkerheden.

Få mere at vide om løsningen her: https://leica-geosystems.com/da/products/machine-control-systems/awareness-solutions

Referencehistorier

Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.
Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.