Hexagon åbner et avanceret testanlæg, hvor man kan afprøve teknologi til bygge- og anlægsbranchen i praksis
(Odense, 13. December 2022) Hexagon's Geosystems-division annoncerede i dag åbningen af sit nye, udvidede T-site, hvor kunder, partnere og medarbejdere vil kunne opleve løsninger til bygge- og anlægsbranchen i et miljø, der afspejler den virkelige verden. "T-Site" er placeret på Hexagons maskinstyringsafdeling i Odense.
Testanlæg er en god måde for kunder og medarbejdere til at vurdere og afprøve ny teknologi under realistiske forhold. Det nye testanlæg kombinerer forskning og banebrydende produktudvikling til et avanceret oplevelsesområde, hvor man i praksis kan opleve Hexagons erfaringer og innovative tilgang i form af avancerede teknologier og unikke funktioner.
Det udvidede T-Site er et vigtigt grundlag for forskning og udvikling af virksomhedens løsninger til bygge- og anlægsbranchen, herunder etablerede brands som Leica Geosystems og AGTEK. Det er også et miljø, hvor medarbejdere, kunder og partnere fra hele verden kan mødes samt lære om og udvikle bygge- og anlægsbranchens fremtid
T-Site giver eksisterende og potentielle kunder mulighed for at afprøve Hexagons hardware- og softwareløsninger i et miljø, der præcist afspejler forholdene i den virkelige verden. De besøgende kan få konkrete erfaringer med alle aspekter af digitalt byggeri, fra felten til kontoret og fra start til slut, mens de eksperimenterer med sensorer, software og cloudløsninger.
T-Site styrker desuden samarbejdet med OEM-producenter (Original Equipment Manufacturers) og distributionspartnere for at videreudvikle vigtige initiativer i forbindelse med sikkerhed, bæredygtighed og autonomi.
"Den bedste måde at forstå fordelene ved maskinstyring og styrken ved autonomi på er at opleve det i praksis. Vi er stolte af at kunne vise vores historie, vores resultater og vores konstante fornyelse, når vi bevæger os frem mod en autonom og bæredygtig fremtid," siger Magnus Thiblin, President Machine Control Division i Hexagons Geosystems.
Det udvidede T-Site giver kunder og medarbejdere mulighed for at afprøve Hexagons hardware- og softwareløsninger i praksis
Hexagon er førende på verdensplan inden for digital reality-løsninger, der kombinerer teknologier til sensorer, software og selvstyring. Vi får dataene til at arbejde for os for at booste effektiviteten, produktiviteten, kvaliteten og sikkerheden på tværs af anvendelsesområder inden for industri, produktion, infrastruktur, den offentlige sektor, sikkerhed og mobilitet.
Vores teknologier former produktions- og menneskerelaterede økosystemer, så de bliver stadigt mere forbundne og selvstyrende, hvilket sikrer skalerbarhed og dermed en bæredygtig fremtid.
Hexagon (Nasdaq Stockholm: HEXA B) har omkring 24,000 medarbejdere i 50 lande og en nettoomsætning på ca. 5.2 mia. EUR. Få mere at vide på hexagon.com og følg os @HexagonAB.