3D-maskinstyring fra Leica Geosystems er nu kombatibelt med Caterpillar NGH-gravemaskiner

(Heerbrugg, Switzerland, 19. september 2023) Leica Geosystems, en del af Hexagon, annoncerede i dag, at 3D-maskinstyringssystemet, Leica MC1, nu er tilgængeligt med NGH-sensorer fabriksinstalleret fra Caterpillar. De første kunder har allerede oplevet den strømlinede installationsproces af Leica MC1 i Caterpillars eksisterende gravemaskinesystem Grade 2D Assist med support fra Leica Geosystems og Caterpillar-forhandlere.

3D-maskinstyringsløsningen, Leica MC1, og Caterpillars NGH-sensorer giver en række fordele for fagfolk og maskinførere i bygge- og anlægsbranchen. I modsætning til traditionelle løsninger, der kræver udskiftning af sensorer, gør denne tekniske løsning det muligt for Leica MC1-softwaren at arbejde i harmoni med det eksisterende Cat Grade 2D Assist-system uden yderligere hardware-ændringer. Det giver en mere sammenhængende og forenklet installation, hvilket minimerer nedetid.  

 

Cat Grade 2D Assist i kombination med Leica MC1 3D

 

Mens Cat Grade 2D Assist-systemet udmærker sig ved nøjagtig planering og nivellering i to dimensioner (vandret plan), udvider Leica 3D-maskinstyringssystemet, MC1, denne funktionalitet til det lodrette plan. Med 3D-maskinstyring kan maskinførere oprette, skære og kontrollere design ikke kun vandret, men også ved forskellige dybder og på skråninger.

Denne funktionalitet sikrer præcision og effektivitet i jordarbejde og byggeopgaver og ændrer afgørende på mulighederne inden for planering og udgravning. Komplekse planeringsopgaver, herunder formning af overflader med varierende hældninger eller skabelse af komplicerede konturer, kan nu udføres med nøjagtighed, hvilket reducerer behovet for dyrt omarbejde.

 

Marcel Schleiss, ejer af Schleiss AG i Schweiz, som allerede har draget fordel af dette tilbud, fortalte om sine erfaringer med at bruge teknologien i virksomhedens seneste jordarbejdsprojekt: "Vi har ventet med spænding på dette nye kompatibilitetstilbud. Vi er glade for at kunne samarbejde med førsteklasses leverandører af byggeteknologi med fremragende support fra folkene hos både Leica Geosystems og Cat-forhandleren Avesco."

 

"Som gravemaskinfører har jeg oplevet, hvordan kombinationen af Cat Grade 2D Assist og Leica MC1 3D-maskinstyring giver os mulighed for at levere enestående resultater," udtalte Fabian Stadelmann, gravemaskinfører hos Schleiss AG. "Det optimerer ikke kun vores produktivitet, men minimerer også materialespildet og bidrager i sidste ende til mere omkostningseffektive og vellykkede byggeprojekter."

Leica Geosystems er fortsat stærkt engageret i at flytte grænserne for innovation og teknologi i bygge- og anlægsbranchen ved at øge kombabilitet og give kunderne banebrydende løsninger, der øger produktiviteten, nøjagtigheden og den samlede projektsucces. 

 

Leica MC1 3D-maskinstyringssystemet fås nu hos autoriserede Leica Geosystems-forhandlere. Kunder kan kontakte deres lokale Cat-forhandler og få information om minimumskravene til kompatibilitet for 3D-maskinstyringsløsninger til Caterpillar Next Gen 2D-gravemaskiner. 

 

Yderligere oplysninger om Leica MC1 3D-maskinstyringsløsningen og Cat NGH-kompatibilitet kan findes her

Leica Geosystems – when it has to be right
Med mere end 200 års erfaring er Leica Geosystems, der er en del af Hexagon, den foretrukne leverandør af førsteklasses sensorer, software og tjenester. Leica Geosystems leverer værdi hver dag til fagfolk inden for landmåling, konstruktioner, infrastruktur, minedrift, kortlægning og andre brancher, der er afhængige af geospatialt indhold, og er førende inden for området med innovative løsninger til at styrke vores autonome fremtid.

Hexagon er en globalt førende virksomhed inden for sensor- og softwareløsninger samt autonome løsninger. Vi sætter data til at arbejde for at øge effektivitet, produktivitet og kvalitet i anvendelser inden for industri, produktion, infrastruktur, sikkerhed og mobilitet.

Vores teknologier udformer økosystemer i byer og produktionsmiljøer, så de bliver stadigt mere forbundne og autonome – til sikring af en skalerbar og bæredygtig fremtid.

Hexagons Geosystems-division leverer en omfattende portefølje af digitale løsninger, der registrerer, måler og visualiserer den fysiske verden og skaber mulighed for datadrevet transformation på tværs af branche-økosystemer.

Hexagon (Nasdaq Stockholm: HEXA B) har omkring 24,000 medarbejdere i 50 lande og en nettoomsætning på ca. 5.2 mia. EUR. Få mere at vide på hexagon.com, og følg os på @HexagonAB.



Kontakt:

Leica Geosystems AG
en del af Hexagon
Reka Vasszi
E-mail: reka.vasszi@hexagon.com
leica-geosystems.com

Kontakt os om maskinstyring

Kontakt os for mere information om vores maskinstyringsløsninger.
Kontakt os for mere information om vores maskinstyringsløsninger.

Referencehistorier

Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.
Læs, hvordan kunder verden over drager nytte af vores alsidige løsninger.