Opmåling til en byggerirobot – ægte samarbejde mellem menneske og maskine

Forfatter: Richard Ostridge

Hver gang jeg ser på mine sociale medier, ser jeg mindst ét indlæg om kunstig intelligens eller maskinlæring. For nylig har jeg læst om en lige så vigtig teknologisk revolution, der ser ud til at være underrepræsenteret i disse diskussioner – byggerirobotter.

Tidligere teknologiske fremskridt reducerer allerede arbejdet inden for byggeriet. Rendegravere, cementblandere, hamre, elektriske boremaskiner og skruetrækkere er blot nogle få eksempler på udstyr, der forenkler arbejdet i byggeriet. I de sidste par år er et andet væsentligt fremskridt kommet i fokus – automatisering.

Automatisk syntese

En artikel fra World Economic Forum med titlen "Built by Robots: This Swiss Company Could Change the Construction Industry Forever" (Bygget af robotter: Denne schweiziske virksomhed kan ændre byggeriet for altid) fik mig til at tænke over, hvordan byggeriet hurtigt ændrer sig på helt grundlæggende vis. Artiklen omtaler koncepthuset "DFAB" – et treetagers hus i Schweiz med 3D-printede lofter, energieffektive mure og træbjælker samlet af robotter på byggepladsen. En forsker med ansvar for det omtalte projekt i artiklen, Matthias Kohler, havde en klar vision om, hvordan maskiner og mennesker vil kunne samarbejde i fremtiden. Ifølge Kohler skal vi ikke forvente, at robotterne udfører en kunstig udgave af det menneskelige håndværk. De vil snarere omstrukturere designet, så robotter kan bygge materialer og strukturer, der passer til robotternes styrker.

Præfabrikation uden for byggepladsen er ikke nogen nyhed. I de sidste 20 år har firmaer som Huf Haus genopfrisket begejstringen for præfabrikerede bygninger. Her adskiller DFAB-huset sig dog ved den store brug af 3D-print og grundlæggende robotsamling, som erstatter et helt lag af menneskeligt arbejde ved fremstilling af elementerne til bygningen. Disse elementer skal selvfølgelig stadig samles af mennesker, men hvis arkitekter og bygherrer køber Kohlers' visioner, kan bygningernes design forenkles, så robotter også kan udføre noget af dette samlearbejde.

Automatiseret samling

Automatiseret samling kan ikke forvente at finde sted i stor skala inden for de næste 20 år, men der er en række eksempler på, at robotter udfører mere kinetisk arbejde. For eksempel arbejder Construction Robotics' "halvautomatiske murer", Sam100, i øjeblikket på en håndfuld byggepladser i USA, hvor den kan lægge mørtel på mursten af enhver størrelse og lægge en mursten på 8,5 sekund. Hvor en menneskelig murer kan lægge 300-600 mursten på en otte timers arbejdsdag, kan Sam100 lægge mere end 3,000. Videoer af Sam100 i aktion har millioner af visninger på videodelingsplatforme – et tegn på, at der er interesse for dette område.

Hadrian X fra den australske virksomhed Fast Brick Robotics kan både 3D-printe, lægge mursten og kan færdiggøre overbygningen på et konventionelt muret hus på kun to dage. Et andet interessant eksempel på en avanceret byggerirobot er den robotstyrede varmtrådsrobot fra den danske virksomhed Odico, som bruger elektrisk opvarmet tråd til at skære gennem industriskum ud fra geometrien i en CAD-model. EffiBOT fra den franske virksomhed Effidence kan følge efter personale, mens den bærer værktøj og materialer. Enhver branche vil dog vise en vis forsigtighed i forhold til automatisering ved hjælp af robotter. Trods de fantastiske eksempler, der er beskrevet ovenfor, vil der gå en del år, før robotter bygger huse i større mængder. Mange af fordelene er ganske synlige, f.eks. omkostninger, tid og påvirkning af miljøet. Nogle af ulemperne er dog lige så synlige. For eksempel vil omskoling af dele af arbejdsstyrken være afgørende for en langsigtet accept og succes.

Som landmåler tænker jeg ikke med det samme på påvirkningen af byggeprojekter, når jeg læser om denne form for teknologier. I stedet tænker jeg på, hvad denne automatisering vil betyde for landmålerbranchen. Den gode nyhed er, at stigende forventninger om bedre design og hurtigere byggeri giver masser af muligheder for landmålervirksomheder, der leverer tjenester til virksomheder i byggebranchen.

Hybride landmålere

Hvis en robot skal fremstille en genstand, er den nødt til at have nøjagtig information om dimensionerne. Hvis en robot vil placere noget på det korrekte sted på byggepladsen, skal den bruge nøjagtige positionsoplysninger.

Tolerancerne vil være snævre med krav om høj nøjagtighed og præcision. Kompromisser vil ikke være en mulighed – og her er jeg overbevist om, at landmåleren kommer ind i billedet.

Mens et menneske på en byggeplads kan se en lille uoverensstemmelse og straks vide, hvordan man håndterer problemet, er jeg ikke overbevist om, at en robot vil kunne løse sådanne problemer undervejs. Måske vil den registrere problemet og derefter bede om menneskelig hjælp. Det vil reducere den effektivitetsgevinst, der var en af grundene til at bruge robotter i første omgang. Det er unægteligt bedst at maksimere robotternes effektivitet ved at give dem information af høj kvalitet, der repræsenterer virkeligheden nøjagtigt.

Vil landmåling nogensinde blive udført uden mennesker? I nogle scenarier omkring dataindsamling kan man argumentere for, at vores rolle allerede er blevet ændret en smule, for eksempel ved at vi ikke vælger de faktiske punkter, der skal måles, men i stedet vælger et område og en tæthed for derefter at lade instrumentet foretage registreringen. Det skyldes især udviklingen, accepten og brugen af teknologi som f.eks. Leica RTC360 3D-laserscanneren, eller mobilteknologi som f.eks. Leica BLK2GO, der automatisk registrerer 3D-punktskyer, når en operatør går igennem og rundt på en byggeplads.

Indsamling af data uden mennesker – måske. Men landmåling (inklusive leverancer) – nej. Men vi har måske brug for at justere, hvad det vil sige at være "landmåler".

Hvad er det næste, der sker for landmålerne?

I årevis har man vurderet landmålere på, hvordan de tilrettelægger opsætningen, hvilke styringselementer der skal bruges, og hvilke kontroller der skal indbygges. For nylig er man begyndt at lægge ekstra vægt på beslutninger omkring, hvilken teknologi der skal bruges, hvordan man måler og hvordan dataene skal behandles.

For den næste generation af landmålere er det sandsynligt, at der vil blive lagt endnu større vægt på at kunne udtrække essentiel information fra store datamængder, identificere kvalitet, forstå hvad der er relevant, og beslutte, hvordan det skal gøres.

Måske vil arbejdet have mere fokus på at bestemme hvilke kontrolelementer, der skal indbygges, eller hvordan data skal evalueres og behandles. Og der vil højst sandsynligt blive lagt mere vægt på at afgøre hvilke data, der er relevante, og hvordan og hvornår man skal præsentere dem.

Jeg mener, at det lige nu er det rette tidspunkt til at revurdere vores arbejdsprocesser, evaluere nye metoder og inddrage ny teknologi. Så kan vi etablere os som tjenesteudbydere, der producerer de bedste data. Udbydere, som man kan stole på til at vurdere og kontrollere kvaliteten af andre data, og som kan uddrage meningsfulde resultater fra det hele.

Hvis vi gør det rigtigt, vil vi ikke blot kunne sikre beskæftigelsen på den korte bane, men også sikre hele fremtiden for landmålerbranchen – også når det er byggerirobotter, der skal bruge dataene fra vores opmåling.