2D-maskinstyring til murstensproduktion

Referencehistorie

Strøjer Tegl med 2D-maskinstyring

Forfatter: Karina Lykke Lumholt
Videospecialist: Pamela Almeida

2D-maskinstyring fra Leica Geosystems er den rigtige løsning til Strøjer Tegl på grund af behovet for opbevaring af ler både indendørs og udendørs

 

Niels Opstrup har været nødt til at blive i Danmark under corona-epidemien. Niels har en baggrund som ingeniør og arbejder normalt i sin egen rejsevirksomhed i Sao Paulo, Brasilien. I øjeblikket arbejder han hos det 150 år gamle, familieejede teglværk Strøjer Tegl. Aftalen er, at Niels arbejder med optimering og dokumentation af virksomhedens arbejdsprocesser og produktion, men han er ikke bange for at hoppe på dozeren for at flytte ler til opbevaring, før det bruges i fremstillingen af mursten.

En betydelig investering i produktionsfaciliteter og arbejdsprocesser hos Strøjer Tegl omfatter blandt andet en Caterpillar-dozer, som er udstyret med en 2D-maskinstyringsløsning fra Leica Geosystems.


2D kan bruges både indendørs og udendørs

Hver dag ankommer ca. 25 lastbiler til fabrikken med ler fra lokale lergrave. Det røde ler, der bruges til røde mursten, kan opbevares udendørs, men det blå ler, der bruges til gule mursten, skal opbevares under tag. Leret opbevares i to uger, før det bruges i murstensproduktionen. Sammenlignet med 3D-maskinstyringsløsninger, der kræver klart udsyn til satellitterne, kan 2D-maskinstyring bruges i kombination med en roterende laser og lasermodtagere placeret på master på maskinen. En sådan løsning kan bruges både indendørs og udendørs.

2D-løsningen er nem at bruge og viser kun to dimensioner – højde og hældning – og det er præcis, hvad der er brug for i dette scenarie, hvor leret placeres i en bunke med en hældning på tre procent. Indendørs er der mindre plads til det blå ler, som placeres i en bunke med en hældning på 12 procent.

– Vi modtager ler med en meget blandet sammensætning. Man kan groft opdele det i fedt og magert ler, og vi er nødt til at blande det nøjagtigt for at få mursten af den rigtige kvalitet. Vi spreder leret ud i vandrette lag på 10 cm. Når vi skal bruge det til produktionen, graver vi lodret ned for at få den rigtige blanding. På denne måde bliver leret foreløbigt blandet, inden vi foretager den endelige blanding i produktionen, forklarer Niels.

2D-maskinstyring til dozere Niels Opstrup foran dozeren med 2D-maskinstyring under tag.

2D-løsningen er nem at bruge

– Det er nemt at sætte systemet op, når vi laver et nyt lag, forklarer Niels.

– Jeg starter op ved at placere den laser, der bruges til at styre maskinen. Derefter indtaster jeg værdierne for højde og hældning. Løsningen gemmer den seneste højde, og jeg lægger bare 10 centimeter til. Inde i førerhuset er det nemt: Du fanger laseren, sætter dozeren i autotilstand og starter kørslen, siger Niels.

Kasper Damsø blev oprindeligt ansat som konsulent for at støtte et generationsskifte, men har siden 2017 arbejdet som administrerende direktør for Strøjer Tegl. Kasper og Niels har en bred og interessant baggrund fra Sirius-hundeslædepatruljen i Grønland. Kasper har arbejdet 15 år som kaptajn og uddannelseschef i forsvarsministeriet, og han har en MBA i psykologi. Kasper har også arbejdet som livvagt for Britney Spears!  

– Vi har altid leveret mursten af høj kvalitet, men takket være maskinstyringen har vi nu værdifulde data om placeringen af de forskellige lerlag. Det gør det muligt for os at nedbringe spildet i vores kvalitetskontrol, forklarer Kasper.

Strøjer Tegl er i dag en meget imponerende virksomhed, som er bygget med egne mursten, og som rummer en stor samling af veteranbiler. Strøjer Tegl fremstiller ca. 60 tons mursten om året og er som et af de sidste teglværker i Danmark en moderne og succesrig virksomhed .

 2D-maskinstyring forbedrer kvalitetskontrollen af murstensproduktion Kasper Damsø, administrerende direktør, bruger sine mange talenter til at hjælpe Strøjer Tegl gennem et gnidningsfrit generationsskifte.

Kontakt os om maskinstyring

Kontakt os for mere information om vores maskinstyringsløsninger.
Kontakt os for mere information om vores maskinstyringsløsninger.

Kontakt Leica Geosystems

Find din kontakt hos Leica Geosystems inden for salg, assistance og teknisk service.
Find din kontakt hos Leica Geosystems inden for salg, assistance og teknisk service.

Leica iCON iXE3 – 3D-system

Gravemaskinestyring til 2D- og 3D-opgaver: laser, GNSS eller TPS.
Gravemaskinestyring til 2D- og 3D-opgaver: laser, GNSS eller TPS.